OM OS


Frisklavet, velsmagende mad af høj kvalitet - klar på bare 15 minutter i din ovn. Man skulle tro, det var for godt til at være sandt. Men det er bare Homemate: En ny måde at tænke aftensmad på!

Vi er ikke traditionel take away, næh, vi tilbyder dig i stedet en hånd i en travl hverdag, så du ikke behøver at gå på kompromis med et friskt og hjemmelavet måltid.

Vi har klaret alt forarbejdet, så du skal bare stå for den sidste del af tilberedningen. Hos os finder du mad af sæsonens bedste råvarer, som er "ready to cook" i dit eget køkken. Vores mål er at gøre det nemt at servere spændende, varieret mad af gode råvarer - både til hverdag og fest

 

NEMMERE, BEDRE AFTENSMAD

Grunden til at vi startede Homemate er ganske enkel: Vi elsker god mad fuld af smag, lavet af friske råvarer til enhver lejlighed. Men vi ved også godt, at man tit mangler både tid og inspiration til madlavningen i en travl hverdag.

Homemate er blevet svaret på vores egne dagligdagsudfordringer: Det er god mad, der ikke kræver andet end 15 minutter i ovnen. Mad, der er spændende og varieret til rimelige priser. Den slags mad som vi glæder os til at servere for vores børn - og som smager så godt, at vi får lyst til at dele den med vennerne.  

 

 

MINDRE SPILD - FLERE FRISKE RÅVARER

Alle Homemate-retter er udviklet og gennemtænkt ned til mindste detalje af vores kokke. Det betyder blandt andet, at du kun får og betaler for præcis den mængde råvarer, som retten har brug for. På den måde går god smag og respekt for råvarerne altid hånd i hånd hos os. 
Kodeordet er ”friskhed”. Fordi friske råvarer og frisklavet mad bare smager bedre. Det er derfor vi gør alt forarbejdet, men lader dig stå for den sidste del af tilberedningen: 15 minutter i ovnen. På den måde er aftensmad fra Homemate altid frisktilberedt og dampende varm, når du spiser den og ikke, når du henter den i butikken.